5. december - 'Jeg kan godt lide at blive spist med øjnene ...'
Manage episode 387817740 series 3529785
Velkommen til den femte episode af min mandejulekalender, som handler om mænd, men som har deltagelse af både mænd og kvinder - og som kvinder med stort udbytte også kan lytte til.
I løbet af de 24 dage i december vil du møde mere end 100 kendte og ukendte danske mænd og kvinder.
*
Bag dagens kalenderlåge gemmer der sig både erotik og begær og uskyldig, livslang kærlighed.
Jeg taler med den 63-årige bassist Jette Schandorf, som har spillet og optrådt næsten hele sit liv. For to år siden, midt under coronavirus-epidemien, besluttede Jette, at der skulle ske noget nyt.
Jette Schandorf har altid haft et blufærdigt forhold til sin krop. Hun ønskede ikke at være i fokus eller få alt for meget opmærksomhed. Nu er hun i to år trådt frem på Instagram og befriende ærligt vist, hvem hun er.
'Jeg og mit mobilkamera laver selfier helt alene, set inde fra et positivt sted i mig, som vil mig det godt. Der er så mange kvinder – unge som voksne - som har urealistisk forhold til deres krop. Vi er kommet til verden med en krop, som er vores hver især. Vi kan pynte lidt på den, men vi kan grundliggende ikke gøre for, hvordan vi ser ud. Jeg har været ganske heldig, men har ikke kunnet se det før nu. Det tog mig 60 år at nå frem til den erkendelse, og den har gjort mig ganske lykkelig', forklarer hun.
'Jeg kan godt lide at blive spist med øjnene.'
*
Jeg har også interviewet Keld Heick om hans kærlighed til hustruen Hilda - og om de problemer, det gav deres forhold, at Keld mor ikke syntes, at Hilda, som kom fra en arbejderfamilie, var fin nok til hendes søn.
'Hun er da ikke noget for dig', lød det.
Vi taler også om døden og om Kelds angst for, at Hilda dør før ham.
'For jeg vil slet ikke kunne leve uden hende ...'
*
Og så ringer jeg naturligvis til dagens fødselar - det er René la Cour Sell, som er direktør for Roskilde Kongres- og Idrætscenter og Landsformand i Parkinsonforeningen.
- og Pia Kjærsgaard kigger også forbi i dag.
*
Denne julekalender er gratis og frit tilgængelig for alle, da jeg har valgt at producere den uden sponsorer eller gemt bag nogle betalingsmure.
Jeg producerer og udgiver den som et ulønnet journalistisk kærlighedsprojekt drevet af en trang til at fortælle historier og en filosofi om, at vi er her i livet for at dele hinandens historier og erfaringer.
Måtte du have lyst til at støtte mig , så jeg kan fortsætte mit arbejde mit arbejde - for eksempel med en kop kaffe eller tre, en pizza eller en biograftur - så er dette muligt at gøre på BuyMeACoffee på dette dette link:
BuyMeACoffee.com/booestlund
Jeg er dybt taknemmelig for hvert eneste bidrag.
*
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
*
Husk endelig at følge denne kalender, så du automatisk modtager hver ny episode om morgenen hver dag frem til jul. Og giv den også gerne en anmeldelse eller nogle stjerner, der hvor du hører den, hvis du kan lide den.
Del også meget gerne kalenderen i hele dit netværk af mænd og kvinder.
*
Og har du SELV lyst til at blive en del af denne kalender, så ring til kalenderens telefonsvarer på 21.22.23.64, hvor du kan komme med DIN kommentar til de ting, du hører i denne podcast samt lægge DIN egen historie.
**
Medvirkende i denne episode:
Bo Østlund, Jette Schandorf, Keld Heick, René la Cour Sell, Pia Kjærsgaard og Jeannette Brink.
Musik:
'Christmas Memories' (Instrumental Version) /Loving Caliber, 'Silent Night' (Smooth Jazz Version)/One Man Quartet, Stars in the Night/Megan Wofford, 'A Magical Holiday' (Instrumental Version)/Gamma Skies, 'Smooth Christmas'/Basixx
(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
26 एपिसोडस