10. december - 'Vi mænd er nødt til at begynde at se på os selv som et køn ...'
Manage episode 388637648 series 3529785
Velkommen til den 10. episode af min mandejulekalender, som handler om mænd, men som har deltagelse af både mænd og kvinder - og som kvinder med stort udbytte også kan lytte til.
I løbet af de 24 dage i december vil du møde mere end 100 kendte og ukendte danske mænd og kvinder.
*
Dagens kalender handler med de brede penselstrøg om ensomme mænd, sex og alkoholisme.
Først interviewer jeg psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen, som er formand for Forum for Mænds Sundhed..
Aldrig tidligere har der været så mange danske mænd, som bor alene, er isolerede og føler sig ensomme - og længerevarende ensomhed og isolation kan have alvorlige konsekvenser, som påvirker både sundhed og trivsel.
Nogle af de øgede risikofaktorer ved ensomhed er forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelse og depression. Udsatte mænd dør syv år tidligere end kvinder, og de er oftere misbrugere. Derudover viser det sig, at tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, og de ældre mænd, som oplever en livskrise, er i en særlig risikogruppe.
*
I dagens kalenderlåge interviewer jeg også den fynske sanger, musiker og komponist Lasse Helner om dengang, hvor han var tæt på at dø af druk. På det tidspunkt drak han 30 genstande om dagen, og først under et besøg hos lægen gik det op for Lasse, hvor langt ude, han var.
'Din lever virker overhovedet ikke. Jeg er vant til, at der er en lav leverfunktion, men her er slet ingen', lød det fra lægen.
I dét øjeblik valgte Lasse Helner at blive tørlagt.
*
Endelig ringer jeg til dagens fødselar.
Det er i dag Sophia Fleur, som voksede op i et indremissionsk hjem, hvor sex var tabu og ikke noget, man snakkede om. Det var tværtimod forbundet med skyld og skam.
Senere tog Sophia en uddannelse som sexolog, og hun fortæller under samtalen om sin egen erotiske rejse - en rejse, der også inkluderer besøg i en swingerklub.
*
Denne julekalender er gratis og frit tilgængelig for alle, da jeg har valgt at producere den uden sponsorer eller gemt bag nogle betalingsmure.
Jeg producerer og udgiver den som et ulønnet journalistisk kærlighedsprojekt drevet af en trang til at fortælle historier og en filosofi om, at vi er her i livet for at dele hinandens historier og erfaringer.
Måtte du have lyst til at støtte mig , så jeg kan fortsætte mit arbejde mit arbejde - for eksempel med en kop kaffe eller tre, en pizza eller en biograftur - så er dette muligt at gøre på BuyMeACoffee på dette dette link:
BuyMeACoffee.com/booestlund
Jeg er dybt taknemmelig for hvert eneste bidrag.
*
Læs mere om mig på:
www.words-on-wheels.com
Mange af de interviews, du kan høre i denne kalender, er fra min store trilogi 'Modne Mænd', og alle tre værker kan - sammen med 'Modne Kvinder' og flere andre af mine titler - bestilles i denne webshop til populære priser:
www.heatherhill.dk
*
Husk endelig at følge denne kalender, så du automatisk modtager hver ny episode om morgenen hver dag frem til jul. Og giv den også gerne en anmeldelse eller nogle stjerner, der hvor du hører den, hvis du kan lide den.
Del også meget, meget gerne kalenderen i hele dit netværk af mænd og kvinder.
*
Og har du SELV lyst til at blive en del af denne kalender, så ring til kalenderens telefonsvarer på 21.22.23.64, hvor du kan komme med DIN kommentar til de ting, du hører i denne podcast samt lægge DIN egen historie.
**
Medvirkende i denne episode:
Bo Østlund, Svend Aage Madsen, Lasse Helner og Sophia Fleur.
Musik:
'Christmas Memories' (Instrumental Version) /Loving Caliber, 'A Magical Holiday' (Instrumental Version)/Gamma Skies, 'Going Home for Christmas'/Home for the Holidays, 'Silent Night (Smooth Jazz Version)/One Man Quartet.
(Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
26 एपिसोडस