Ledighedsstress med Birgitte Kjær Grønbech
Manage episode 125376694 series 166148
Ledighedsstress
Birgitte Kjær Grønbech har en baggrund som økonom, men har nu uddannet sig indenfor psyckoterapi og stress. Hun har sin egen virksomhed Coping Capacity, og arbejder bl.a. sammen med Stress Nordic om at forebygge og behandle stress.
Hvad er stress
Vores mønstre omkring udvikling af stress stammer bl.a. fra vores opvækst, og hvor meget vores nervesystem bliver påvirket som barn. Hvilket også betyder at man kan være mere udsat for stress, hvis man kommer fra et belastet hjem. Ens nervesystem vil være mindre stærkt, fordi det ikke er blevet påvirket nok i en positiv retning som barn.
Det at være ledig er for mange en eksistentiel krise, for nogen rammer det helt personligt, for andre handler det om økonomi og familie.
Vores stress beredskab, som vi er født med, gør os i stand til at reagere når der opstår en fare. I stress situationer bliver vores energi omfordelt til vores store muskelgrupper, så vi dermed hurtigt kan reagere.
Den Grønne stress zone
Vi har 3 forskellige stresstyper, Grøn, Gul og Rød. Den grønne stress type er den som opstår hvis der sker noget uventet og vi hurtigt skal reagere. Denne type går hurtigt over igen i løbet af kort tid. Denne stress type kan komme til udtryk ved midlertidig hjertebanken, tics, at man sveder, bliver tør i munde, får sommerfugle i maven, knugene i brystet, eller anspændthed.
Den Gule stress zone
Den gule type af stress kan komme hvis man udsættes for gentagene gange af f.eks. fyringsrunder, hvor man mangler en trykhed og muligheden for at skabe ro om en hverdag. Signalerne her kan være, træthed, sover dårligt om natten, tankespind, uro i kroppen, en indre modstand, irritabel, kvinder får typisk lettere til tåre, hvor mænd bliver mere indesluttede. Vi er ikke skabt til at leve i længere perioder uden ro, derfor vil denne type af stress opstå.
Det er også den type af stress som mange oplever når man er ledig, da man hele tiden lever i denne usikkerhed om hvornår der sker noget, og at det ikke er i ens egne hænder.
Der er forskelligt fra person til person, hvilke behov vi har, alt efter hvor vi er i vores liv, og dermed også hvilke ting som påvirker os i forhold til hvilke ting som kan føre til stress.
Der ligger for nogen rigtig meget identitet i det at have et arbejde, og hvis man mister det kan det godt virke meget voldsomt, og være svært at samle sig selv op, hvis man ikke har et stimuleret nervesystem fra barnsben.
Det er en meget individuel rejse man har som jobsøgende, det gælder også i forhold til at blive stresset. Derfor kan det være svært at sige om der er en bestemt vej ud i stressen.
Ofte handler det dog om når det hele virker lidt håbløst, og man ikke kan se nogen ende på jobsøgningen.
Den Røde stress zone
I den røde stress zone, vil ens krop reagere ved at man glemmer ting, er fraværende, man oplever eksem og sygdommer man har bliver forværret, uforklarlige smerter, trækker sig tilbage socialt, får større forbrug af stimulanser, bliver mere aggressiv, mavetarm problemer, og for kvinder kan der også være blødningsforstyrrelser.
Dette sker hvis man ignorere signalerne fra den gule stress over en periode, det er kroppens måde at prøve og sætte nødbremsen i.
Når man når her ud, så er det vigtigt at man søger hjælp, i første omgang hos egen læge, men også andre professionelle.
Man kan sagtens virke til at være i godt humør og selv føle man er det, og stadig være stresset, dermed er det vigtigt virkelig at mærke efter symptomerne.
Det kan blive sværere at mærke sin egen krop, og både miste kontakten til sig selv og andre i processen.
Kris
61 एपिसोडस