#63 Eventyret om den lille pige med svovlstikkerne

Episode Arkiv - Dansk i ørerne - podcast

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Dette er en lidt anderledes episode. Jeg har nemlig fundet et H. C. Andersen-eventyr, som jeg vil fortælle. H. C. Andersens eventyr er skrevet for knap 200 år siden, så de er skrevet med mange ord, som man ikke længere bruger i daglig tale i Danmark. Derfor har jeg omskrevet eventyret lidt, så det er lettere at forstå. Men handlingen og budskabet har jeg naturligvis ikke ændret. Eventyret om den lille pige med svovlstikkerne er en sørgelig fortælling, der foregår nytårsaften. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioerne kan du finde ordlister til episoderne og støtte podcasten.

Her starter H. C. Andersens eventyr, ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Det var utroligt koldt. Det sneede og det begyndte at blive mørk aften. Det var også den sidste aften på året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder på gaden. Ja, hun havde jo haft sko på, da hun gik hjemmefra, men det hjalp ikke noget! Skoene var meget store, for det var hendes mor, der sidst havde brugt dem. De var så store at den lille pige tabte dem, da hun skyndte sig over gaden. Den ene sko kunne hun ikke finde bagefter, og den anden sko løb en dreng afsted med. Han sagde at han kunne bruge den til vugge, når han selv fik børn.

Derfor gik den lille pige nu på nøgne små fødder, der var røde og blå af kulde. I et gammelt forklæde holdt hun en mængde svovlstikker, mens hun havde et bundt svovlstikker i den ene hånd. Ingen havde købt svovlstikker af hende den dag, og ingen havde givet hende penge. Hun var sulten og forfrossen, den lille stakkel. Sneen faldt på hendes lange gule hår, der krøllede smukt i nakken. Den slags tænkte pigen dog ikke over. Ud fra alle vinduer skinnede lys, og der duftede dejligt af gåsesteg i hele gaden. Det var jo også nytårsaften, tænkte pigen.

Henne i en krog mellem to huse satte hun sig og krøb sammen. Hun trak de små ben op under sig, men hun frøs bare endnu mere. Hun turde ikke gå hjem, for hun var bange for at hendes far ville slå hende, når hun fortalte at hun ikke havde solgt nogen svovlstikker eller tjent penge. Desuden var det også meget koldt derhjemme, for taget og vinduerne var utætte, og det blæste ind ad sprækkerne i væggene.

Hendes små hænder var næsten helt døde af kulde. En enkelt lille svovlstik ville gøre godt. Hun overvejede det lidt. Så trak hun en svovlstik frem og tændte den. Den lille flamme var varm og lyste op. Det føltes utroligt godt og pigen forestillede sig, at hun sad foran en stor varm brændeovn. Hun strakte fødderne ud for også at varme dem. Svovlstikken gik ud, og hun tændte en ny. Imens den brændte forestillede hun sig, at hun sad inde i en af stuerne på gaden. Hun så et flot dækket bord med skinnende hvid dug, fint porcelæn og en dampende stegt gås, fyldt med svesker og æbler!

Hun tændte en ny svovlstik. Denne gang forestillede hun sig at hun sad under det dejligste juletræ. Et juletræ, der var endnu større og flottere pyntet, end det hun havde set gennem ruden hos den rige købmand. Den lille pige strakte hænderne i vejret, og svovlstikken slukkede. Hun så på stjernehimlen, og så at en af stjernerne faldt ned. ”Nu dør der én!” udbrød pigen, for hendes gamle mormor havde fortalt, at når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud. Da hun tændte den næste svovlstik, så hun sin mormor stå foran hende i lyset fra svovlstikken. Hendes søde mormor, der var den eneste som havde behandlet hende med kærlighed og omsorg. ”Mormor!” råbte hun. ”Tag mig med! Jeg ved at du forsvinder når svovlstikken går ud. Ligesom brændeovnen, den stegte gås og juletræet er forsvundet”. Hun skyndte sig at tænde alle de svovlstikker hun havde tilbage, fordi hun virkelig ønskede at mormoren ville blive. Bundtet med tændte svovlstikker lyste klart og med glans. Mormoren løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj helt op til Gud, hvor der hverken er kulde, sult eller angst – der er både glans og glæde.

I krogen mellem to huse sad den lille pige om morgenen med røde kinder og et smil om munden. Hun var død, frosset ihjel på årets sidste aften. Hun sad med et bundt brændte svovlstikker i hånden, og ingen vidste hvilket smukt syn hun havde set om natten, da hun fløj afsted med mormor.

Det var alt for denne episode. Tak fordi du lyttede med!

Indlægget #63 Eventyret om den lille pige med svovlstikkerne blev først udgivet på Dansk i ørerne - podcast.