Line Reeh द्वारा प्रदान की गई सामग्री. एपिसोड, ग्राफिक्स और पॉडकास्ट विवरण सहित सभी पॉडकास्ट सामग्री Line Reeh या उनके पॉडकास्ट प्लेटफ़ॉर्म पार्टनर द्वारा सीधे अपलोड और प्रदान की जाती है। यदि आपको लगता है कि कोई आपकी अनुमति के बिना आपके कॉपीराइट किए गए कार्य का उपयोग कर रहा है, तो आप यहां बताई गई प्रक्रिया का पालन कर सकते हैं https://hi.player.fm/legal।
Episode Notes [03:47] Seth's Early Understanding of Questions [04:33] The Power of Questions [05:25] Building Relationships Through Questions [06:41] This is Strategy: Focus on Questions [10:21] Gamifying Questions [11:34] Conversations as Infinite Games [15:32] Creating Tension with Questions [20:46] Effective Questioning Techniques [23:21] Empathy and Engagement [34:33] Strategy and Culture [35:22] Microsoft's Transformation [36:00] Global Perspectives on Questions [39:39] Caring in a Challenging World Resources Mentioned The Dip by Seth Godin Linchpin by Seth Godin Purple Cow by Seth Godin Tribes by Seth Godin This Is Marketing by Seth Godin The Carbon Almanac This is Strategy by Seth Godin Seth's Blog What Does it Sound Like When You Change Your Mind? by Seth Godin Value Creation Masterclass by Seth Godin on Udemy The Strategy Deck by Seth Godin Taylor Swift Jimmy Smith Jimmy Smith Curated Questions Episode Supercuts Priya Parker Techstars Satya Nadella Microsoft Steve Ballmer Acumen Jerry Colonna Unleashing the Idea Virus by Seth Godin Tim Ferriss podcast with Seth Godin Seth Godin website Beauty Pill Producer Ben Ford Questions Asked When did you first understand the power of questions? What do you do to get under the layer to really get down to those lower levels? Is it just follow-up questions, mindset, worldview, and how that works for you? How'd you get this job anyway? What are things like around here? What did your boss do before they were your boss? Wow did you end up with this job? Why are questions such a big part of This is Strategy? If you had to charge ten times as much as you charge now, what would you do differently? If it had to be free, what would you do differently? Who's it for, and what's it for? What is the change we seek to make? How did you choose the questions for The Strategy Deck? How big is our circle of us? How many people do I care about? Is the change we're making contagious? Are there other ways to gamify the use of questions? Any other thoughts on how questions might be gamified? How do we play games with other people where we're aware of what it would be for them to win and for us to win? What is it that you're challenged by? What is it that you want to share? What is it that you're afraid of? If there isn't a change, then why are we wasting our time? Can you define tension? What kind of haircut do you want? How long has it been since your last haircut? How might one think about intentionally creating that question? What factors should someone think about as they use questions to create tension? How was school today? What is the kind of interaction I'm hoping for over time? How do I ask a different sort of question that over time will be answered with how was school today? Were there any easy questions on your math homework? Did anything good happen at school today? What tension am I here to create? What wrong questions continue to be asked? What temperature is it outside? When the person you could have been meets the person you are becoming, is it going to be a cause for celebration or heartbreak? What are the questions we're going to ask each other? What was life like at the dinner table when you were growing up? What are we really trying to accomplish? How do you have this cogent two sentence explanation of what you do? How many clicks can we get per visit? What would happen if there was a webpage that was designed to get you to leave? What were the questions that were being asked by people in authority at Yahoo in 1999? How did the stock do today? Is anything broken? What can you do today that will make the stock go up tomorrow? What are risks worth taking? What are we doing that might not work but that supports our mission? What was the last thing you did that didn't work, and what did we learn from it? What have we done to so delight our core customers that they're telling other people? How has your international circle informed your life of questions? What do I believe that other people don't believe? What do I see that other people don't see? What do I take for granted that other people don't take for granted? What would blank do? What would Bob do? What would Jill do? What would Susan do? What happened to them? What system are they in that made them decide that that was the right thing to do? And then how do we change the system? How given the state of the world, do you manage to continue to care as much as you do? Do you walk to school or take your lunch? If you all can only care if things are going well, then what does that mean about caring? Should I have spent the last 50 years curled up in a ball? How do we go to the foundation and create community action?…
Line Reeh द्वारा प्रदान की गई सामग्री. एपिसोड, ग्राफिक्स और पॉडकास्ट विवरण सहित सभी पॉडकास्ट सामग्री Line Reeh या उनके पॉडकास्ट प्लेटफ़ॉर्म पार्टनर द्वारा सीधे अपलोड और प्रदान की जाती है। यदि आपको लगता है कि कोई आपकी अनुमति के बिना आपके कॉपीराइट किए गए कार्य का उपयोग कर रहा है, तो आप यहां बताई गई प्रक्रिया का पालन कर सकते हैं https://hi.player.fm/legal।
Hvordan kan vi designe vores jobs og liv, så vi tænker ENDELIG MANDAG? Line Reeh søger bud i samtaler med eksperter, nytænkende hverdagsmennesker og modige viskvinder, som deler forskning og egne erfaringer: Talenteksperten, motivationsforskeren, karriecoachen, lederen, som tror på kærlighed som ledelsesprincip, og shamanen under uglevinger i skoven
Line Reeh द्वारा प्रदान की गई सामग्री. एपिसोड, ग्राफिक्स और पॉडकास्ट विवरण सहित सभी पॉडकास्ट सामग्री Line Reeh या उनके पॉडकास्ट प्लेटफ़ॉर्म पार्टनर द्वारा सीधे अपलोड और प्रदान की जाती है। यदि आपको लगता है कि कोई आपकी अनुमति के बिना आपके कॉपीराइट किए गए कार्य का उपयोग कर रहा है, तो आप यहां बताई गई प्रक्रिया का पालन कर सकते हैं https://hi.player.fm/legal।
Hvordan kan vi designe vores jobs og liv, så vi tænker ENDELIG MANDAG? Line Reeh søger bud i samtaler med eksperter, nytænkende hverdagsmennesker og modige viskvinder, som deler forskning og egne erfaringer: Talenteksperten, motivationsforskeren, karriecoachen, lederen, som tror på kærlighed som ledelsesprincip, og shamanen under uglevinger i skoven
"Det ligger ikke naturligt til os at skulle planlægge vores dag for vi vil helst have frie rammer." Kender du det? Så er "livsdesigner" Dan Ravn klar til at give dig #stoftileftertanke og et nyt perspektiv. Vejen går gennem at se på de handlinger, som vi udfylder vores 4000 uger her på jorden med. Og vi kan jo starte med at se på den uge, som vi er midt i lige nu. Din hverdag er et resultat, af det du gør!, er Dans pointe. Hver eneste aktivitet vi deltager i, både professionelt og privat, kommer til udtryk i en følelse, som vi enten bevidst eller ubevidst registrerer og lagrer vores din krop. Isoleret set virker aktiviteterne måske små og ubetydelige, men tilsammen skaber de, det liv vi lever, og det liv vi får. Dan har selv erkendt det på den noget hårde måde. Han har en fortid som art director i reklamebranchen. Men en dag på vej hjem fra arbejde skete der noget, som kom til at ændre hans livs- og karrierebane for altid. I samtalen deler Dan sin tankevækkende historie og vi udforsker både hvad der sker, når ambitioner og realiteter kolliderer og hvordan små ændringer kan gøre en kæmpe forskel i vores hverdag. Lyt med, hvis du tør. Jeg lover masser af #stoftileftertanke - og måske et kærligt skub til at tage (lidt mere bevidst) kontrol over din egen tid og hverdag. Også når du er på arbjede. LIVSDESIGN HOW TO I næste episode, episode 51 af ENDELIG Mandag, dykker Dan og jeg dybere ned i Livsdesign-tiltangen. Dan har også lavet en test til ENDELIG Mandags lyttere, så du kan teste, hvilke livsdomæner, du kunne have lyst til at se nærmere på og måske eksperimentere med andre/nye/tilpassede aktiviteter inden for. Læs mere om Dan Ravn: https://livsvaerk.dk Bøger nævnt i episoden Oliver Burkeman: Fire tusinde uger. Time-management for almindelige dødelige. Don Max 2021. Kh Line…
"Jeg gik i gang med at stjæle mig tilbage. Celle for celle. Følelse for følelse. Mening for mening." Julie Kappelgaard, som i dag er selvstændig rådgiver, har en baggrund som civilingeniør og havde godt gang i en succesfuld karriere som leder i pharma og biotech - med stort ansvar, spændende rejser og højt tempo. Men hun oplevede, at noget manglede – at vigtige dele af hende selv blev efterladt undervejs. "Jeg kæmper for plads til at være mig. Plads til at mærke, følge instinkter, lege, skabe, være i flow," skriver hun blandt andet i en af de tankevækkende tekster, som hun nu er begyndt at gå ud i verden med. Nogle af teksterne kan du også høre i denne episode. I samtalen udforsker vi blandt andet: Hvordan Julie brugte skrivning som en måde at genfinde sig selv på. Hvad det vil sige at "stjæle sig selv tilbage" fra arbejdslivets krav og forventninger. De skift og identitet-kriser, der opstår, når man vælger at bryde med det forventede for at gå nye veje. Vigtigheden af at være vigtig. Frygten for at blive unemployable af at sige højt, hvad man ser. "Bare fordi vi ikke har lyst til at gøre det på den måde, som det er blevet gjort på hidtil, så kan vi godt være ambitiøse." #stoftileftertanke Rigtig god fornøjelse. Kh Line OM JULIE Julie Kappelgaard er uddannet civlingingeniør. Efter en karriere som leder i biotech- branchen, optede hun ud og gik selvstændig som ledelsesrådgiver med Connect to Lead. "Strikker, havedame, mor og frihedselsker", kalder hun sig selv på Instagram. Og så er hun stor fan af af notesbøger og af at skrive i hånden. Heldigvis for os andre. Julie på Substack: https://pathwaysandpens.substack.com/p/why-women-leave-their-workplace?r=1iy881&utm_medium=ios&triedRedirect=true Julies podcast: Nogen må gøre noget https://nogenmaagoerenoget.dk BOGEN, VI NÆVNER Lucy Ryan: Revolting Women. Why Midlife Women Are Walking Out And What To Do About it, Practical Inspiration Publishing, 2023 (UK). PODCAST-EPISODERNE, VI NÆVNER ENDELIG Mandag med Ingrid Biese om Opting Out (#3): vhttps://endeligmandag.libsyn.com/ingrid-biese-opting-out-worked-well-for-me-but-i-dont-see-it-as-a-long-term-solution-for-society ENDELIG Mandag med Pia Hauge om fordybelse (#26) https://endeligmandag.libsyn.com/pia-hauge-vi-forveksler-aktivitet-med-effektivitet-om-at-g-fra-kontorkoma-til-fordybelse-og-blive-genforelsket-i-sit-arbejde-26…
Hvordan ville dit liv se ud, hvis din arbejdsplads blev drevet som et demokrati? Det udforsker jeg sammen med Ly Lykke Møller, arbejdslivsforsker og medforfatter til bogen Demokratisering af Arbejdet – En Folkestyret Hverdag . Ly og jeg taler om de paradokser, der præger vores arbejdsliv: Hvordan noget så meningsfuldt kan føles så utilfredsstillende, og hvordan små skridt mod mere indflydelse kan skabe store forandringer for både os og vores fællesskaber. Hør om: Hvorfor arbejdslivet kan opleves som et venligt diktatur – og hvad vi kan gøre ved det. Hvordan demokrati kan praktiseres og trænes i samtaler, beslutningsrum og ejerskabsformer. Hvorfor det er vigtigt, at vi føler os hørt og har indflydelse – for vores velbefindende, men også for kvaliteten af de beslutninger, som bliver taget - og for samfundet. Hvordan arbejdspladsen kan blive en arena, der træner os i demokratiske færdigheder og ruster os til at tage ansvar også uden for arbejdet. Velkommen til en episode, der stiller spørgsmål til noget af det, vi ellers tager for givet. Hvad kan vi ændre, og hvorfor betyder det noget? FIND BOGEN "Demokratisering af arbejdet. En folkestyret hverdag" af Helge Hvid, Jeppe Lykke Møller og Jeppe Ajslev, Frydenlund. Kh Line…
Hvordan har du det med elefanter i rummet? Er det noget, som du taler om? Det bør det måske være. Både af hensyn til din egen selvfølelse, af hensyn til den gruppe, som du er en del af - og af hensyn til den opgave, som I er sat i verden for at løse. Det kan udvikle sig til en regulær undgåelseskultur, når individer ikke siger højt, hvad de ser og fornemmer. Organisationspsykolog Lotte Svalgaard kalder det 'mindful undgåelse', når vi i situationer, hvor vi dybest set godt ved, det ville være en god idé at sige noget, at det ville være bedre at undre sig ved mødet, frem for ude på gangen bagefter eller over middagsbordet, når vi kommer hjem, alligevel tier. Ofte har man sådan en lidt dårlig smag i munden bagefter. Alligevel er listen over undskyldninger, som vi fortæller os selv for ikke at skride til handling, stor. "Det koster på selvfølelsen, når vi ignorerer elefanten i rummet. Vi ignorerer problemerne med det umiddelbare formål at beskytte os selv. Men en undgåelseskultur kan være ødelæggende for både mennesker og opgaveløsning. Og koster i engagement, læring og innovation," ser organisationspsykolog Lotte Svalgaard. OM LOTTE Lotte Svalgaard er ph.d og cand.psych.aut. Hun er executive coach og lederudviklingskonsluent på INSEAD i Frankrig, samt selvstændig organisationspsykolog og senior partner i Action Lab, hvor fokus er på forretningsdrevet aktionslæring. Hun udgav i 2019 'Elefanten i rummet' og i 2024 'Elefanten på arbejde', begge på Akademisk Forlag. FIND BOGEN Lotte Svalgaard: Med elefanten på arbejde. Strategier og metoder til at engagere sig i det usagte. Akademisk Forlag 2024.…
Hvad ville jeg Line fortælle om det moderne arbejdsliv, hvis jeg turde? På baggrund af egne erfaringer og de erkendelser, som interviews gennem 4 sæsoner af ENDELIG Mandag har givet mig? Det inviterer Charlotte Heje Haase mig til at reflektere over i denne jubilæumssamtale, som egentlig skulle have været ude, da ENDELIG Mandag ramte 50.000 afspilninger. Det kom den ikke... Så hvad skete der? Jeg blev bange, i tvivl, usikker. Talte jeg ikke lidt for hurtigt? Gav det, jeg sagde, overhovedet mening? Er der andre, som oplever det samme og som det kan være relevant for eller er det bare mig, som er problemet? Og kan man overhovedet tillade sig at være kritisk og efterspørge mere, når man både har et arbejde, en god løn og rimelige forhold? Forkerthedsfølelsen ramte. Igen. For dælen altså. Måske du kender det? Min erfaring er, at det ofte er præcis det som forhindrer, at vi får brudt status quo, det som forhindrer, at nye fortællinger og stemmer får plads. For selvfølgelig skal vi være taknemmelige for det meget, som vi har: Liv i tryghed og velstand. Og det gør vi netop ved at forholde os vågent til de liv, som vi lever og de værdier, som vi, og rammerne omkring os, styrer efter. Så her er den, episoden. Må den skabe #stoftileftertanke, som de mange mennesker, som har delt deres perspektiv i samtalerne i podcasten her har gjort for mig. Også når jeg ikke har været enig. (Og PS: Bemærk den ekstra lange titel - særligt til Charlottes ære. Når du har lyttet, vil du forstå hvorfor :-)). OM CHARLOTTE HEJE HAASE Og tusinde tak til Charlotte for at tage værtsrollen. Charlotte er podcatmentor, skrivecoach og selv podcaster med "Skab Dig", som jeg varmt kan anbefale: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515 Du kan høre endnu mere Charlotte i Episode #45 af ENDELIG Mandag, hvor Charlotte er gæst, lige her: https://endeligmandag.libsyn.com/charlotte-heje-haase-i-kreativiteten-kan-jeg-vre-allermest-sand-om-skve-hjerner-at-skabe-sig-og-din-ven-den-indre-kritiker-45 SAMTALERNE, SOM HAR RYKKET MIG Charlotte og jeg taler blandt andet om: HELLE HEIN OM MOTIVATION HOS SPÆNDINGSSØGENDE vs LIGEVÆGTSSØGENDE https://endeligmandag.libsyn.com/selvstndig-forsker-helle-hein-om-motivation-kald-eksistentiel-ensomhed-og-om-hvorfor-du-aldrig-skal-sige-pyt-til-en-primadonna og https://endeligmandag.libsyn.com/helle-hein-om-opgavens-iboende-karakter-komplekse-vs-komplicerede-opgaver-og-mental-programmering-37-del-1 IB RAVN OM SELVBESTEMMELSESTEORI https://endeligmandag.libsyn.com/ib-ravn-om-de-tre-ting-som-fr-mennesker-til-at-blomstre-selvbestemmelsesteori-typer-af-motivation-og-hvad-et-selv-er PIA HAUGE OM SKØNHEDENS OG RAMMERNES BETYDNING https://endeligmandag.libsyn.com/pia-hauge-vi-forveksler-aktivitet-med-effektivitet-om-at-g-fra-kontorkoma-til-fordybelse-og-blive-genforelsket-i-sit-arbejde-26 JACOB THORSEN OM AT ARBEJDE IKKE BEHØVER VÆRE LYSTFULDT https://endeligmandag.libsyn.com/organisationspsykolog-jacob-thorsen-alt-det-her-med-at-arbejde-skal-vre-lystfuldt-det-er-ikke-noget-som-jeg-dyrker-om-arbejdslivets-svre-flelser DIDDE FLOR ROTNE OM SJÆLENS LÆNGSEL https://endeligmandag.libsyn.com/purpose-guide-didde-flor-rotne-du-har-et-sjlsforml SUSANNE EKMAN OM RAMMER SOM STRAMMER https://endeligmandag.libsyn.com/2023/08…
Hvad vil det egentlig sige at kunne være "sig selv" på arbejdet? Uden på lignede alt en succes, men inden i, så kæmpede Charlotte Heje Haase. Når hun ser tilbage på sit arbejdsliv, så er hun gået fra succes til succes. Hun har været redaktionschef og leder med de flotte jobs. Men på indersiden var der noget, som blev ved med at føles forkert. Noget, som åd følelsen af overskud og meningsfuldhed. I dag er Charlotte gået selvstændig som forfatter, skrivementor og podcast-coach og skaber rum for at andre tør gå ud i verden med deres stemmer og bidrag. Som hun selv øver sig i at gøre det. Charlotte er forfatter til en række bøger og har blandt andet podcasten "Skab dig". I den her episode går vi på opdagelse i skaben, arbejdsliv, motivation. hvad det vil sige at kunne ‘være sig selv’ på arbejdet, den indre kritiker, adhd og kreativitet. Og så får du en skriveprompt til sidst, til at kickstarte din egen kreativitet og udforskning. Rigtig god fornøjelse. Mere Charlotte Charlottes podcasts Skab dig: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515 Charlotte Heje Haase på Substack: https://charlottehejehaase.substack.com/podcast Udforsk videre Gay Hendrick Big Leap https://www.williamdam.dk/soeg?search_query=big+leap Charlotte Heje Haases samtale med Majbritte Ulrikkeholm i podcasten Forfatterhjørnet finder du her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/majbritte-ulrikkeholm-jeg-skriver-min-sandhed/id1148930184?i=1000375101766&l=da…
"Det kan kræve heling at opnå flow" På Mols, lige for foden af de smukke Trehøje i nationalpark Mols Bjerge, ligger et helt særligt sted, Rødegaard. En tre-længet gammel kursusgård, hvor hypnoterapeut og antropolog Cecilie Lanken i dag lever og arbejder som en del af arbejdsfællesskabet Jordens sang. Her driver Cecilie en behandlerpraksis baseret på hypnoterapi og energiarbejde. "Et eventyr", kalder hun selv historien om, hvordan hun, som havde boet 12 år i Indien og egentlig ikke havde planer om at vende hjem til Danmark, endte netop her, da corona-epidemien ramte verden. Jeg kender Cecilie fra arbejdet med et særligt fordybelseskoncept, som hun har udviklet og afholder workshops i på Rødegaard: Skriverum. De aha-oplevelser, som den metode har givet mig, vil jeg gerne dele med dig. Skriverum er en arbejdsmetode til hurtigt at kunne komme i flow og fordybelse - uden at blive afledt alt det, som måske ellers forhindrer og blokerer. I episoden får du også Ceciles personlige historie om at gå fra at gerne at 'ville være dygtig' og redde verden, blandt andet ved at arbejde med krig, vold, forsoning og heling blandt rehabiliterede børnesoldater i Uganda, til at nærme sig det, som i dag er hendes værk og virke; at udforske og højne bevidsthed og energi. "Jeg tror på nydelse frem for lidelse", som hun siger. Du kan læse mere om Skriverum og Rødegaard hos Jordens sang på https://jordenssang.dk . I episoden får du også en køreplan til, hvordan du selv kan designe din egen proces og afprøve Skriverum-metoden dér, hvor du er, hvis du har noget, som du gerne vil arbejde dybt og meget med.…
Der har været stille fra Line og ENDELIG Mandag i nogle måneder. I den her episode fortæller jeg hvorfor. Og inviterer dig med til en form for verdenspremiere 'live' og højtlæsning - direkte fra forårssolen bag garagen.
"Vi har glemt at trække vejret og være til". Med Kim Gørtz, 'professionel filosof' og Centerleder ved Center for Regenerativ Filosofi hos konsulenthuset Promentum. I vores samtale fortæller Kim blandt andet om at være mønsterbryderen fra Mørkhøj, som kom på universitetet og dumpede den første eksamen med et brag et afgørende møde med Heideggers værensfilosofi fænomenologiens lynhistorie zenbuddisme og meditation det store sammenbrud, angst og at finde på plads i sig selv (igen). BOG Kim Gørz "Tankens åbenhed" (2003) MUSIK Eksistentielle urter: Sange fra engen (2022) PODCASTS Det Regenerative Studie med Laura Storm https://promentum.buzzsprout.com/1858864/12866551-det-regenerative-studie-med-laura-storm ENDELIG Mandag med Helle Hein (om boreour stress mm) https://endeligmandag.libsyn.com/helle-hein-hvad-vrenspsykologen-maslow-har-lrt-mig-om-stress-og-mangel-p-mening-37-del-2…
Drømmer du om at skifte spor i dit arbejdsliv? Så har jeg både gode og dårlige nyheder til dig. Den dårlige nyhed først: Overgange tager længere tid og er hårdere end vi tror. Og den gode: Der er ikke kun én rigtig ny vej at gå, men mange mulige, som potentielt kan passe til dig. Det er nogle af de tankevækkende pointer fra Herminia Ibarra, professor i organisatorisk adfærd ved London Business School, i "Working Identity", som udkom første gang tilbage i 2003 og som netop er genudgivet i oktober 2023 på Harvard Business Review Press. Med grounded theory som metode har Ibarra fulgt 38 amerikanere og franskmænd midt i livet. Alle havde en college- eller universitetsuddannelse med i bagagen og alle ønskede at lave en karrieretransition. Herminie Ibarra fulgte dem gennem en årrække og så på, hvilke trin og handlinger, der henholdsvis gavnede og hæmmede deres transition. Resultatet deler hun i bogen, som længe har været en klassiker i mit personlige bibliotek. Også selvom den ikke altid er opmuntrende læsning: “Velkommen til en periode fyldt med uvished, forvirring, tab, usikkerhed og tvivl, “ skriver hun om den uundgåelige overgangsfase, som følger når man vil væk fra det kendte og ud i noget nyt. Der er i den grad forvirrende og tomt der, hvor noget er holdt op uden at noget andet er trådt i stedet. Hvor man har sagt farvel til gode kollegaer uden at have fået nye. Hvor ens identitet ikke længere føles som om den passer, men man stadig ikke har fået noget andet at sætte i stedet. Og hvad siger man så, når bordherren spørger, "Og hvad laver du så?"?!?? Antropologer kalder sådanne perioder, midt imellem, for “liminalitet”. Forskellen på bare at skifte job og på at komme godt i mål med en egentlig karrieretransition, forklarer Ibarra, er at sidstenævnte ikke kun er en ydre forandring, men også involverer en form for indre transformation. Forandringen skabes via små konkrete skridt: “Doing comes first, knowing second”. Vi kan ikke tænke os frem til slutpunktet, vi er nødt til at begynde at teste ting af for at lære og opdage nye muligheder og blive klogere undervejs. Måske det job, som vi tror vi drømmer om, slet ikke er så interessant, som vi forestiller os? Og måske noget helt andet viser sig undervejs, som vi aldrig havde tænkt på... “Where we end up often surprises us. For these reasons, as much as we would like to, we simply cannot plan and program our way into our reinvention.” Derfor er det vigtigste at komme igang. Ikke med at tænke, men med at handle, eksperimentere, sondere og teste af. I små skridt, og gerne inden man går all in og siger sit job og faste indtægt op. Det fortæller jeg mere om i episoden, hvor jeg også deler de tre trin, som Ibarras studie viser, at en vellykket transition i arbejdslivet indeholder: 1. Crafting Experiments 2. Shifting Connections 3. Making Sense Hør, hvad det vil sige i episoden, hvor jeg også taler om den frygt, som hurtigt stikker hovedet frem, hvis vi begynder at lytte til den indre længsel... og hvorfor vi skal begynde at handle alligevel... Og hellere nu end om en måned. Rigtig god fornøjelse :-) UDFORSK VIDERE Herminia Ibarra: Working Identity. Unconventional Strategies for Reinventing Your Career, Harvard Business Review Press, 2003 (og 2023) Herminia Ibarra: How to Think Strategically About a Career Transition, HBR, Nov/Dec 2023: https://hbr.org/2023/09/how-to-think-strategically-about-a-career-transition Maggie Smith: You Could Make This Place Beautiful, Atria/One Signal Publishers, 2023 Jen Louden: Why Bother?, St Martins Press, 2021 HØR OGSÅ Undervejs i episoden nævner jeg blandt andet de her episoder, som du er meget velkommen til at lytte til også. Professor Rie Thomsen: Om karriere, ansvar og det gode liv (#34) https://endeligmandag.libsyn.com/professor-rie-thomsen-om-karriere-ansvar-og-det-gode-liv Fortællerske Tanja Eskesen: Om at blive sin kraft, livsfaser, overgangsalder, kællingens visdom og ubunden tid (#15) https://endeligmandag.libsyn.com/tanja-eskesen-om-at-blive-sin-kraft-livsfaser-overgangsalder-kllingens-visdom-og-ubunden-tid-0 Hyldemor Maria Lisette Jacobsen: Om naturens kraft, shamanuisme og livskrisen som katalysator til at følge sit kald (#12) https://endeligmandag.libsyn.com/hyldemor-maria-lisette-jacobsen-om-naturens-kraft-shamanisme-livskriser-og-mod-til-at-finde-sin-helt-egen-vej-i-arbejdslivet Thorhjørn Saltorp: Om talenttests (TT38), møgopgaver og at vælge chef før job (#4) https://endeligmandag.libsyn.com/thorbjrn-saltorp-om-talenter-og-talenttests-vlg-chef-ikke-job #stoftileftertanke #bevidstearbejdsliv…
Da Thorleif Gotved cyklede hjem gennem regnvejret en decemberdag i 2017, efter at være blevet fyret fra et helt nyt job, så han ikke lige for sig, at det ville blive begyndelsen på et vaskeægte eventyr. Men dér, undervejs på cyklen hjem til familien og husleje, som skulle betales, besluttede han at kaste sig ud i nogen, som han længe havde drømt om, men aldrig haft mod til: At blive selvstændig. Han startede rådgivningsvirksomheden GotvedPR. And the rest is history, som man siger... ;-) I den her episode taler vi om fordele og ulemper ved henholdsvis at være ansat og at være selvstændig. Og vi undersøger, hvorfor Thorleif i dag, på trods af successen med at gå selv, igen er tilbage som ansat (som karriererådgiver for selvstændige i fagforeningen DJØF) - og hvad det giver af fordele for både ham og for hans arbejdsplads, at han også stadig har sit firma ved siden af. Du får også Thorleifs fem bedste tips til dig, som overvejer at starte for dig selv. Rigtig god fornøjelse. UNDERVEJS NÆVNER VI BLANDT ANDET - Ballisagers Kandidatanalyse 2023 - Henriette Rald og Katrine Thielke: 'Influenter. Når mennesker er medier', Samfundslitteratur - Helle Hedegaard Heins 'En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening', Forlaget Hein.…
Susanne Ekman er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv ved Roskilde Universitet. I 2022 udgav hun et brag af en bog, resultatet af fem års studier, om de bagvedliggende logikker, som sætter rammen for arbejdslivet i et udpint dansk velfærdssamfund. Fra hospitaler over plejecentre, skoler, professionshøjskoler og til universiteter. Det er organisationer, hvor det er så godt som umuligt for både ledere og medarbejdere i velfærdsstatens maskineri at adressere systemiske problemer, især når det gælder misforhold mellem krav og ressourcer. "Tværtimod synes ideen at være, at alting kan optimeres på én gang, samtidig med at man bruger færre ressourcer". I stedet lander ansvaret og følelsen af utilstrækkelighed hos den enkelte. "Vi har skabt et system, hvor vi har afviklet sproget og værktøjerne og institutionerne til kontekstnær, løbende forventningsafstemning. Og i stedet har vi fået lavet et system, hvor vi fortæller, at vi altid kan få alle parametre til at gå op ad samtidig. Det skaber en praksis, hvor folk er nødt til at lade som om at de kan noget, der ikke er muligt." Susanne ser, at den konstante følelse af urealistiske krav skaber forskydninger i både etik, professionalisme, ansvarsforståelse og grundlæggende trivsel med følelser af skyld og skam hos os hver især. Så hvad stiller man op? Det har hun også nogle bud på. Susanne Ekmans bog "Giftig gæld og udpint velfærd" er udkommet på Hans Reitzels Forlag, 2022. LYT VIDERE Ingrid Biese - on "opting out, cyring in the car, making art and new beginnings (#3) https://endeligmandag.libsyn.com/ingrid-biese-opting-out-worked-well-for-me-but-i-dont-see-it-as-a-long-term-solution-for-society Sofie Marie Billekop - om Less work-bevægelsen og nye veje til det gode liv (#28) https://endeligmandag.libsyn.com/sofie-marie-billekop-om-less-work…
Skal arbejde nødvendigvis være lystbetonet og meningsfuldt, eller kan vi med fordel se det som en forpligtelse? Det mener organisations- og krisepsykolog Jacob Thorsen. "Jeg har mandagmorgener, hvor jeg elsker at komme på arbejde. Og jeg har mandagmorgener, hvor jeg tænker, 'oh my god' eller 'shit det bliver hårdt'. Så alt det her med, at arbejde skal være lystfuldt eller meningsfuldt, det er ikke noget, som jeg dyrker særlig meget. Jeg træder ud for at løse en opgave og for at gøre det, det kræves. Og så er jeg heldig, hvis der også er nogen, der bliver glade for det, jeg gør." Jacob er forfatter til "Arbejdslivets svære følelser", hvor han fremlægger otte cases fra sit arbejde som organisationspsykolog. Han inviterer modigt læseren med ind i sin proces og åbner op for den værktøjskasse, som han bruger for at opklare, hvad der er på færde, og hvad der skal til for at "rydde op", i de situationer, som han bliver kaldt ud til. Jacob arbejder ud fra en såkaldt psykodynamisk tilgang, hvor det usagte og det ikke-rationelle, som foregår i og mellem os, får stemme.. Jeg har inviteret mig selv på besøg hos Jacob, fordi der var noget i Jacobs bog, som fik mig - og (måske) min indre motivationsarketype? - til at reagere, eller rettere, til at protestere.... For er det nu fx virkelig fordi medarbejderne bruger arbejdet til at reparerer på egne behov og livshistorier, at der er travlt på plejecenteret? Fordi de ansatte gør opgaven med beboerne større og bruger mere tid på den end de egentlig bør og behøver. Eller er det (også) fordi rammerne er (for) stramme? Vi taler også om en case fra en arbejdsplads, hvor en mellemleder blev castet som uduelig, både af sig selv og af andre. Og om Jacobs syn på persontypeværktøjer. Og så får du Jacobs egen arbejdslivshistorie. Hvis du har hørt episoderne med Helle Hein, motivationsforskeren, så vil du måske få lyst til at lytte med også med sådan et "meta-perspektiv på", om hvorvidt den her samtale i virkeligheden er et møde mellem to forskellige motivationsarketyper, en pragmatiker og en primadonna (ligevægtssøgende vs spændingssøgende), som taler sammen med afsæt fra hver sin "planet" og verdensforståelse. Og med nysgerrighed på hinandens. Hvad tænker du? I outroen kan du høre om ny forskning af Malene Friis Andersen, som har afsløret, at medarbejdere i sundhedssektoren (psykiatrien) laver skyggearbejde, det vil sige, at de i skjul, og uden at få løn for det, arbejder ekstra for at kunne levere en kvalitet, som de etisk og fagligt kan stå ved, men som jobbet ikke giver rammer til. Endelig trækker jeg tråde mellem samtalen med Jacob til pointer fra andre episoder af ENDELIG Mandag - Helle Heins motivationsarketyper (Episode 11), Moralsk stress (Episode 37), Susanne Ekmans forskning i et udpint dansk velfærdssamfund (Episode #39, på vej) og Sofie Marie Billekops forskning i Less Work-Bevægelsen (Episode #28). JACOBS BOG Jacob Thorsen: Arbejdslivets svære følelser. Om håndtering af stærke kræfter i organisationer, der arbejder med mennesker. Akademisk forlag, 2022. FORRÅELSE Psykolog Dorthe Birkmose om forråelse: https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2020/01/dorthe-birkmose-alle-er-i-risiko-for-forraaelse/ MALENE FRIIS ANDERSEN OM SKYGGEARBEJDE Du kan læse mere om Malene Friis Andersens forskning i skyggearbejde her: https://krifa.dk/videncenter/publikationer/baeredygtige-resultater "Når resultaterne skabes i det skjulte”: https://krifa.dk/videncenter/fagartikler/skyggearbejde “Sæt spotlys på skyggearbejde”: https://www.etsundtarbejdsliv.dk/artikler/saet-spotlys-paa-skyggearbejdet Andersen, M. F., Ajslev, J., Tanggaard, L., & Svendsen, P. A. (2020). Skakmat – kan prisen for indflydelse blive for stor? Skyggearbejde og workarounds blandt ansatte i psykiatrien. Tidsskrift for Arbejdsliv , 22 (3), 9–24. https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122822 https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/122822 I OUTROEN REFERERER JEG OGSÅ TIL DE HER BØGER Helle Hein: En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening, Forlaget Hein, 2023. Susanne Ekman: Giftig Gæld og udpint velfærd. Hans Reitzels forlag, 2022.…
Abraham Maslow er mest kendt for en behovspyramide, som han aldrig har lavet! Så i denne episode dykker vi ned i, hvad den amerikanske psykolog Maslow rent faktisk stod for og hvad han kan lære os om det helt gode liv og arbejdsliv. Motivationsforsker Helle Hein har i Maslow fundet et begrebsapparat og en psykologisk forståelse, som gør op med den ligevægtsfokuserede tilgang, som dominerer i den gængse stresstænkning og motivationsforståelse. Normalt betragter man stress som en uligevægtstilstand og tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Men hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, så må vi forstå, at mennesker er forskellige, mener Helle Hein. Fra sine data fra sin forskning i motivation fandt Hein to forskellige mentale programmeringer - ligevægtssøgende og spændingssøgende. Og afhængigt af, hvor vi selv ligger på skalaen, så vil vi have brug for noget forskelligt for at trives og opleve meningsfuldhed i vores arbejdsliv. Det taler vi om, også i forhold til persontypeværktøjer som Big Five og MBTI. Velkommen til en vidtfavnende samtale og udforskning i "Helles Corner". BOGEN Helle Hedegaard Hein: En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening. Forlaget Hein, 2023. Helle Hein har lavet en videoserie om kapitlerne og pointerne i bogen. Den finder du på Youtube her: https://www.youtube.com/@hellehein2657 Dette er del 2 af min samtale med Helle Hein om hendes nye bog. I første del taler vi om opgavens karakter. Den finder du som episode 37, del 1. PS: Jeg kan også anbefale min tidligere samtale med Helle Hein i episode 11 og 14, hvor Hein fortæller om sin forskning i motivation og folder primadonnaledelse og de fire motivationsarktyper, primadonnaen, pragmatikeren og den introverte og den ekstroverte præstationstripper, ud.…
Så er det tid til nye aha-moments. For Helle Hein er tilbage i ENDELIG Mandag. Velkommen til del 1 af denne dobbeltepisode, hvor vi i første del dykker ned i noget så overset som "opgavens iboende karakter". For måske den længsel, som mange oplever i arbejdslivet, i virkeligheden er udtryk for, at vi har et dybt indre kald efter at løse vigtige og komplekse opgaver, men ikke har rammer, som gør det muligt? Heins tese er, med inspiration og termer fra bl.a. den walisiske ledelseskonsulent Dave Snowden og den amerikanske kreativitetsforsker Teresa Amabile, at en 'kompliceret' opgave og en 'kompleks' opgave ikke er det samme. Det er to forskellige opgavetyper, som også kræver to forskellige tænkemåder - og helt forskellige rammer - at nå godt i mål med. Og vi har typisk hver især en stærk præference for den ene af de to typer - ofte uden at være klar over det! Begge kræver høj faglighed. Men hvor den komplicerede opgave, kalder på analytisk tænkning, på at bruge en metode og nå frem til et endegyldigt svar, så reducerer den samtidig kompleksitet. Det gælder ikke en kompleks opgave, som kalder på det modsatte. Den åbner op og skal løses med at sætte ting sammen og betræde veje, som muligvis aldrig er betrådt før - og hvor man aldrig kan vide, om man nu helt er nået i mål. For der kan vise sig noget nyt, så snart man får endnu et nyt perspektiv med i overvejelsen. Og afhængigt af vores mentale programmering, så vil vi være særligt glade for, faktisk afhængige af, at have enten den ene eller den anden type af opgaver i vores arbejdsliv for at trives. Ikke hele tiden og altid, men som en brik, som ikke må mangle. Derfor skal du høre den her episode, hvis du er chef, hvis du er ansat eller hvis du er selvstændig. Den er simpelthen vigtig. Til sidst i episoden reflekterer jeg Line over, hvordan jeg ser det her udfolde sig i opgaveløsningen i den afdeling på DTU, hvor jeg selv er ansat. Og hvorfor det er noget, som det kan være nyttigt også for alle rådgivere at kende til, ikke mindst de, som giver andre gode råd ifht hvordan en arbejdsproces "bør" være. I anden del af samtalen, episode 37, del 2, folder Helle Hein de to mentale programmeringer ud: hhv ligevægtssøgende vs spændingssøgende med inspiration fra blandt andet Abrahom Maslows behovspsykologi og eksistenspsykolog Viktor Frankl. Dette er anden gang Helle Hein er gæst i ENDELIG Mandag. De første to episoder er nogle af podcastens mest lyttede og de spiller forbilledligt sammen med episoderne her. Det er nummer 11 og nummer 14. BOGEN: Helle Hedehaard Hein: En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening. Forlaget Hein, 2023 Helle Hein har lavet en videoserie om pointerne i bogen på YoutUbe. Den finder du her: https://www.youtube.com/@hellehein2657 Undervejs i episoden nævner jeg også lektor Susanne Ekman (RUC)s bog "Giftig gæld og udpint velfærd", som udkom i 2022. Susanne er gæst i episode 29, som er på vej. Og del endelig episoden her videre til andre, som du også tænker skal høre den. Måske din chef? ;-) PS: Du kan også følge ENDELIG Mandag og Line Reeh på LinkedIn. Det kunne da være hyggeligt.…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Anne Weber Carlsen arbejder med regenerativ ledelse og med at forbinde mennesker med den natur, som vi er en del af. Og så har Anne en vild arbejdslivshistorie! F.eks. vendte Anne engang hjem fra Afrika med en mission om at ville udbrede facilitering i Danmark på et tidspunkt, hvor ingen kendte til det herhjemme... endnu.... Det lærte Anne noget vigtigt om at måtte give op for at lykkes. Anne er en af initiativtagerne til undersøgelsen '101 arbejdslivsbreakups', som fik en del medieomtale og som jeg også tidligere har nævnt i podcasten, blandt andet i samtalen med Professor Rie Thomsen (#35). I undersøgelsen har Anne i samarbejde med ekspert i arbejdsmiljø og trivsel Regitze Siggaard og cand. scient. pol. Sofie Hess Lund set på, hvad der egentlig gemmer sig bag de mange opslag på LinkedIn fra folk, som har sagt deres job op, uden at have et nyt. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemasvar fra 101 personer og er lavet i efteråret 2022. Vi taler om Annes forhold til feministisk science fiction, om natur og forbundethed og om at forestille sig fremtider, som ikke findes endnu. Og om den Regenerative bevægelse, som Anne i dag er en del af. Og så vi taler om, hvad forfatteren Sharon Blackie kan lære os om "Elders"... (...og så fik jeg lige en 4-5 nye bøger på læselisten, tak Anne 📚). Undersøgelsen "101 Arbejdslivsbreakups" finder du her: https://humanbynature.dk/101-arbejdslivs-breakups/ Undervejs taler Anne blandt andet om følgende bøger og podcasts: PODCASTS 🎧 Rob Hopkins - podcast “From what if to what next”: https://www.robhopkins.net/podcast/ LÆSESTOF 📚Otto Scharmer: "Teori U" 📒 Michelle Holliday: "The Age of Thrivability" 📚 Sharon Blackie: "If Women Rose Rooted" 📒 Giles Hutchins og Laura Storm: "Regenerative Leadership" 📚Simon Høegmark: "Vi er natur" FILM 🎬 Little Big Farm (Den største lille gård), fx her på Filmstriben: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005287/den-storste-lille-gard 🎬 Kiss the Ground https://kissthegroundmovie.com/ Hør også EPISODE #36 BONUS, hvor Anne Weber Carlsen guider en 10 minutters øvelse, "Menneskelige lag". Øvelsen giver en sanselig, emotional fornemmelse af den helhed, som vi alle er en del af samt en oplevelse af, hvordan vi, i dyb tid, er forbundet med generationerne tilbage til tidernes begyndelse og hvordan vi vil leve videre og vil fortsætte i de generationer, som kommer efter os.…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Velkommen til en 10 minutters øvelse til ENDELIG Mandags lyttere fra Anne Weber Carlsen. Øvelsen giver en sanselig, emotional fornemmelse af den helhed, som vi alle er en del af samt en oplevelse af, hvordan vi, i dyb tid, er forbundet med generationerne tilbage til tidernes begyndelse og vil leve videre i de generationer, som kommer efter os. Selve øvelsen tager cirka 10 minutter. Du laver øvelsen stående. Du skal have en lille smule plads omkring dig, så du kan gå et par skridt frem og et par skridt tilbage. Du kan også lave øvelsen sammen med andre. Så skal i stå, så I alle har lidt plads til at gå frem og tilbage på hver især. Øvelsen, "Human Layers", stammer fra podcasten "The Long Time Academy" ( https://www.thelongtimeacademy.com/about )og er inspireret af Joanna Macy, som er kvinden bag "The Work that Reconnects" ( https://www.joannamacy.net/) . Anne har oversat øvelsen. Om Anne Weber Carlsen: Anne Weber Carlsen arbejder med regenerativ ledelse og med at forbinde mennesker med den natur, som vi er en del af. Anne er gæst i episode #36 og dette er en BONUS, hvor Anne guider os i en 10 minutters øvelse: "Menneskelige lag". Anne er co-founder af Human by Nature og stifter af Facilitator. Du kan også møde Anne i episode #36 af Endelig mandag.…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
I den her episode går vi på opdagelse i "fremtidens organisation". Jeg har nemlig opdaget, at der på DTU, min egen arbejdsplads, findes en afdeling, hvor man har skiftet de traditionelle hierarkier og KPI'er ud med selvorganisering, selvledelse og et nyt ledelsesparadigme. Er det vejen til Endelig Mandag? Det udforsker jeg i samtale med Egon Loke, leder af IT Service på DTU. Egons officielle titel er Kontorchef, man selv kalder han sig 'Purpose Guardian', altså formålsvogter, for afdelingen og de 135 medarbejdere. Hvordan kan det være? Og hvordan kan det lade sig gøre at drive en effektiv organisation med selvorganisering? Bliver det ikke kaos? Hvad sker der med opgaver, som ingen gider at lave? Hvad siger resten af organisationen til eksperimentet? Og hvordan håndterer man en fyringsrunde, når chefen ikke bestemmer? "Måden, vi styrer vores organisationer på, er brudt sammen", skrev den belgiske ledelsestænker Frederic Laloux i 2015 i ny-klassikeren "Fremtidens organisation" om de traditionelle organiseringsformer, som ikke har ændret sig stort siden industrialiseringen. Han peger samtidig på, hvordan der er behov for en ny organisatorisk model, et nyt ledelsesparadigme, som nu er ved at bryde frem: "Selvledende organisationer har fundet nøglen til at operere effektivt, selv i stor skala, med et system der er baseret på ligeværdige forhold, uden behov for hverken hierarki eller konsensus." Laloux har sammen med elementer fra "Agile" (agil projektledelse) været en af de store inspirationskilder for Egon Loke i hans forsøg på at sætte medarbejdere, organisation og ledelse fri. LÆS MERE Frederic Laloux: "Fremtidens organisation". Direction Books, 2017. Maria Friis Larsen og Lise Lotte Wolff: "Leder, superhelt eller menneske. Selvledelse viser vejen". Frydenlund, 2023. Cal Newport: "Arbejd dybt. Sådan fastholder du fokus i en flyvsk verden". Dafolo. MERE LALOUX Den her artikel fra lederweb giver en introduktion til Frederic Lalouxs tanker: https://www.lederweb.dk/artikler/kan-ledere-undvaeres/…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Skal en karriere altid gå ligeud, opad og frem mod flere stjerner på skuldrene eller kan det også være en rejse eller en krusedulle? Rie Thomsen er Danmarks første professor i karrierevejledning. Og hun vil gerne gøre op med vores traditionelle, lineære måder at tænke karriere på. For den er ikke sand. Jeg opdagede først Rie Thomsen arbejde og forskning via en video fra hendes tiltrædelsesforelæsning, som ligger på Aarhus Universitets hjemmeside. Her stiller hun tilhørene i den smukke festsal et spørgsmål og beder alle, som kan svare ja til følgende, om at række hånden op: “Jeg arbejder i dag med noget andet end det, som den første uddannelse jeg startede på, handlede om”. På optagelsen fra dagen, kan man se resultatet: Hænder, hænder, hænder. Og også Rie Thomsen selv er oprindeligt uddannet i noget helt andet end det, som hun arbejder med i dag. Dermed er hun helt typisk. For vores arbejdsliv former sig ofte meget anderledes end den lige linje, som vi ellers kan komme til at tro er normen. Velkommen til en samtale om, hvad forskning i karrierevejledning kan lære os om "karriere", ansvar og om det gode liv. Vi taler om overgange i arbejdslivet, som ofte er usynlige for systemet. Og så taler vi om den første undersøgelse herhjemme af "fastbrændthed". Det er en situation og en følelse, som opstår når man er færdig med noget i arbejdslivet, men ikke formår at flytte sig. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet, mener Rie Thomsen. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men det er vigtigt at både vi og "systemet" omkring os også har øje for, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. LÆS MERE: Rie Thomsen: Karriere. Tænkepause udgivet på Aarhus Universitetsforlag, 2022. Human by Nature: 101 arbejdslivsbreakups. https://humanbynature.dk/101-arbejdslivs-breakups/ Toril Carlsson: Äntligen Mandag. https://www.antligenmandag.se/forfattare/…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Nogle gange ender den vej, som man troede man skulle følge i arbejdslivet, blindt. Enten fordi man selv får lyst til at skifte bane - eller fordi omstændighederne tvinger een til det. For Lotte Pia Stenfors var det kronisk sygdom med voldsomme smerter og et utal af operationer, som ledte til en fyreseddel fra prestigejobbet som laboratorieleder og første amanuensis (lektor) på dyrlægeuddannelsen i Norge. Og hvad gør man så? Når man skal slippe en identitet, et job, man har været passioneret omkring, uden at ny identitet at træde ind i. Uden et nyt visitkort at skrive sit navn på. Hvad er vejen - og til hvad? Hvordan kan det nye bygge oven på det gamle på overraskende måder? Og hvad skaber egentlig værdi i verden? Tak for en vild, modig og personlig udforskning, Lotte. Du er en vigtig kraft i verden med dit mod til at gå foran i at sige højt og stå ved det, som er. OM LOTTE PIA STENFORS Lotte Pia Stenfors er bosat i Norge og er somatisk terapeut og specialiseret i tilknytning og Cand.med.vet., phD. I sit nuværende virke er hun både underviser, har klienter, er skrivefacilitator i Klub Bare Skriv og meget andet. Lotte Pia Stenfors driver desuden podcasten “Lyden af nærhed”, som handler om neurobiologien bag vores relationer. Du kan finde Lotte på Facebook: Mer liv i livet https://www.facebook.com/livoglyst og på instagram som mer_liv_i_livet eller lydenafnaerhed. Lotte er også min "skrivemakker". Vi mødes jævnligt over zoom og skriver "sammen hver for sig" på hvert vores projekt. Det holder os til ilden og giver én af dele drager og glæder med undervejs. KILDER Undervejs i episoden nævner jeg Hermina Ibarras bog “Working Identity”. Ibarra skriver om, hvordan store skift i arbejdslivet også er et skift i identitet. Og at de tager meget længere tid end vi forestiller os, blandt andet på grund af hele identitetsdelen. George Orwells kapitel “Why are beggars despised” er fra kapitel 31 i Orwells første bog, Down and Out in Paris and London” (1933). Jeg kender til den fra idéhistoriker Mikkel Thorups spændende essay “Arbejdets evangelium”, som du kan finde i Magasinet Atlas lige her: https://atlasmag.dk/samfund/arbejdets-evangelie Jeg nævner i min udgangsrefleksion også helt ny forskning af Line Hjorth-Moritzsen, Ph.d.-stipendiat ved Rigsarkivet og Københavns Universitet, som undersøger kvinders usynlige arbejde i 1800-tallets arbejde. I sin undersøgelse har Line taget afsæt i landbrugbefolkningen i 1840, og har flyttet alle individuelle registreringer om de gifte kvinder med jord fra folketællingen over til statistikkens kategori bestående af individer med arbejde. Det drejer sig om 68.174 kvinder. Resultatet bliver, at kategorien bestående af arbejdende personer stiger fra at udgøre 16.7% til 27.9% af landbrugbefolkningen. Som Line forklarer i det LinkedIn-opslag, som jeg nævner undervejs: “Gifte kvinder i landbruget er et glimrende eksempel på en gruppe, som er usynlige i 1800-tallets statistik, og hvis arbejde var lige så omfangsrigt og betydningsfuldt som mandens. Eftersom landbruget desuden udgjorde omkring 60% af befolkningen i første halvdel af 1800-tallet betyder fraværet af disse kvinder en stor del for vores viden om datidens beskæftigelse.” https://www.linkedin.com/posts/line-hjorth-moritzsen-b89650266_st%C3%B8rstedelen-af-danske-kvinders-arbejde-i-activity-7035995357528363008-LDUI?utm_source=share&utm_medium=member_desktop MERE LOTTE Dette er min anden samtale med Lotte Pia Stenfors til Endelig mandag. I den første, Episode 32, taler vi om nervesystemet og tilknytningsmønstre på arbejdet. Den samtale finder du her: ”Hvis din arbejdsplads var en petriskål, hvordan ville miljøet i den være?" - om tilknytning, nervesystemet og relationer på arbejde (#32) https://podcasts.apple.com/dk/podcast/lotte-pia-stenfors-hvis-din-arbejdsplads-var-en-petrisk%C3%A5l/id1533402962?i=1000599701850 Lotte Pia Stenfors har også lavet en øvelse til dit nervesystem, som du kan finde lige her (Bonus til episode 32): Øvelse: 10 mins nærværspause til dit nervesystem (#32 BONUS) https://podcasts.apple.com/dk/podcast/lotte-pia-stenfors-%C3%B8velse-10-mins-n%C3%A6rv%C3%A6rspause-til/id1533402962?i=1000599691709 Om "ENDELIG MANDAG - podcasten med stof til eftertanke og bevidste arbejdsliv": Podcasten er til dig, hvis du også kender den lille stemme inden i, som hvisker længselsfuldt efter noget mere og andet i (arbejds)livet. En anden balance, en anden meningsfuldhed, uden helt at kunne sætte fingeren på, hvor skoen trykker. Og den er til vores chefer og organisationer, som selv står rådvilde og formet af samme rammer, som os selv. Endelig Mandag er også på LInkedIn: https://www.linkedin.com/company/endelig-mandag/ Vi høres ved. Kh Line…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
"Må jeg spørge til dit nervesystem?" Det her en samtale, som kan mærkes! I denne episode tager jeg med somatisk terapeut Lotte Pia Stenfors på udforskning i nervesystemets forskellige tilstande. Vi taler om det, som kan hive os væk fra nærvær, om tilknytningsmønstre, og om, hvad det betyder for vores relationer og kreativitet, når vi er på arbejde. Hvis din arbejdsplads var en petriskål, hvordan ville miljøet i den så se ud? I min outro til episoden her nævner jeg en TED Talk med Robert Waldingers, psykiater og leder af Harvards Study of Adult Development: What Makes a Good Life? Lessons on the Longest Study on Hapiness." Den finder du her: https://www.youtube.com/watch?v=8KkKuTCFvzI Vil du høre mere om kroppen som øre i arbejdslivet, så hop også over til Episode #20, hvor jeg taler med Sofie Kempf- om "krop" som basis for gode relationer, klarhed, mod og bevidste arbejdsliv + "Ja, sådan er det"-sukket og andre hacks" https://podcasts.apple.com/se/podcast/20-sofie-kempf-om-krop-som-basis-for-relationer-klarhed/id1533402962?i=1000541052645 OM LOTTE PIA STENFORS: Lotte er oprindeligt uddannet dyrlæge og ph.d. i veterinærmedicin og har arbejdet 18 år i forskningsverdenen. I dag har hun skiftet virke og har som somatisk terapeut særligt fokus på tilknytning hos voksne, nervesystemet og traumer. Lotte har podcasten Lyden af nærhed https://lydenafnaerhed.libsyn.com og er skrivefacilitator i Klub Bare Skriv, som er et skrivefællesskab stiftet af Charlotte Heje Haase. Lotte har blandt andet uddannet sig som somatisk sexolog, har studeret klinisk polyvagalteori ved Deb Dana, tilknytning hos voksne hos Diane Poole Heller og relationel neurobiologi hos Bonnie Badenoch. Du kan finde lotte på Facebook: Mer liv i livet https://www.facebook.com/livoglyst og på instagram som mer_liv_i_livet eller lydenafnaerhed. Lotte, som bor i Norge, er også min "skrivemakker". Vi mødes jævnligt over zoom og skriver "sammen hver for sig" på hvert vores projekt. Det holder os til ilden og giver en af dele drager og glæder med undervejs. Om "ENDELIG MANDAG - podcasten med stof til eftertanke og bevidste arbejdsliv": Podcasten er til dig, hvis du også kender den lille stemme inden i, som hvisker længselsfuldt efter noget mere og andet i (arbejds)livet. En anden balance, en anden meningsfuldhed, uden helt at kunne sætte fingeren på, hvor skoen trykker. Og den er til vores chefer og organisationer, som selv står rådvilde og formet af samme rammer, som os selv. Kh Line…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Somatisk terapeut Lotte Pia Stenfors guider en pause af nærvær til dig, mig og vores nervesystemer. Lotte er gæst i episode 32, hvor vi taler om nervesystemet, tilknytningsmønstre og relationer på arbejde og om Lottes eget store skift i arbejdslivet. Tag 10 minutter til dig selv og skab forbindelse til din krop med Lottes rolige guidning. Rigtig god fornøjelse. OM LOTTE PIA STENFORS: Lotte er oprindeligt uddannet dyrlæge og ph.d. i veterinærmedicin og har arbejdet 18 år i forskningsverdenen. I dag har hun skiftet virke og arbejder som somatisk terapeut med særlig fokus på tilknytning hos voksne, nervesystemet og traumer. Lotte har desuden podcasten Lyden af nærhed: https://lydenafnaerhed.libsyn.com og er skrivefacilitator i Klub Bare Skriv, som er et skrivefællesskab stiftet af Charlotte Heje Haase. Lotte har blandt andet uddannet sig som somatisk sexolog, har studeret klinisk polyvagalteori ved Deb Dana, tilknytning hos voksne hos Diane Poole Heller og relationel neurobiologi hos Bonnie Badenoch. Du kan finde lotte på Facebook: Mer liv i livet https://www.facebook.com/livoglyst og på instagram som mer_liv_i_livet eller lydenafnaerhed. Om "ENDELIG MANDAG - podcasten med stof til eftertanke og bevidste arbejdsliv": Podcasten er til dig, hvis du også kender den lille stemme inden i, som hvisker længselsfuldt efter noget mere og andet i (arbejds)livet. En anden balance, en anden meningsfuldhed, uden helt at kunne sætte fingeren på, hvor skoen trykker. Og den er til vores chefer og organisationer, som selv står rådvilde og formet af samme rammer, som os selv. Kh Line…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Episoden her har jeg optaget mens jeg, Line, sidder i spænding og næsten holder vejret. For inden psykolog Elisabeth Christensen og jeg mødtes, har jeg taget en online indikations-test for at få et praj om, hvorvidt det giver mening at gå videre med at undersøge, om jeg er på autismespektret. Jeg har overvejelsen, dels fordi jeg har en datter, som har en asperterdiagnose. Og også, fordi jeg oplever, at arbejdslivet, som det udspiller sig for mange af os, er skruet sammen på en måde, som ikke altid passer så godt til mig: Med masser af afbrydelser og hurtige skift, manglede plads til fordybelse, møder som perler på en snor og et krav om, at man skal møde ind fysisk på en arbejdsplads hver dag. Flere og flere får diagnoser lige nu. Kendisser står frem og fortæller, at de som voksne er blevet diagnosticeret med ADHD eller autisme. Og også omkring mig, i min vennekreds, er folk begyndt at spørge sig selv: Er det i virkeligheden mig, den er "gal" med? Siden jeg føler mig mere og mere lysfølsom og overvældet, fx. Er jeg mon autist? Det udforsker jeg, med udgangspunkt i mig selv, i denne episode, for åben mikrofon, med psykolog Elisabeth Christensen, som gennem mange år har arbejdet med kvinder med autisme og aspergers. Vi taler også om forskellen på at være introvert og på at være autist. Og på, hvad det så vil sige at være "særligt sensitiv". I sin praksis møder Elisabeth mange voksne mennesker med autisme, og vi taler om, hvad der skal til, hvis man vil indrette arbejdsliv, som også giver plads og rum til at vi som samfund kan inddrage og få glæde af den kæmpe talentmasse, de ideer og de bidrag, som kolleger med en neurodivers tilgang kan bidrage med. Og jeg kan godt røbe, at skal det lykkes, så skal der ofte noget andet til end storrumskontorer og 37 timers arbejdsuger. Som den engelske bestseller forfatter Katherine May, som selv er på autismespektret, skriver i “The Electricity of Every Living Thing: A Woman's Walk in the Wild to Find Her Way Back Home" (2017): “Difficult, complicated people can achieve great things if they're allowed to create their own conditions and if they're allowed their time alone by the sea". (I bogen fortæller May historien om det år, hvor hun som 40-årig fik en Aspergerdiagnose og brugte en 630 mil lang gåtur langs Englands sydkyst til at overveje og fordøje, hvad det betød. Hun var i gang med et ph.d.-studie, havde mand og barn og levede et succesfuldt liv efter mange målestokke. Bortset lige fra den evige følelse af overvældelse inden i. Og en historik med "breakdowns".) Jeg elsker Mays citat, fordi det peger på, at det ikke behøver at være menneskene, som den er gal med, hvis de ikke trives i de rammer, som de er underlagt... Som jeg ser det, så er det et tema, som er vigtigt og vil vække genklang også hos mange, som ser sig som "neurotypiske". Den podcast, "Er jeg autist?", som vi nævner i samtalen, den finder du her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/er-jeg-autist/id1522652690 De bøger, som vi nævner, det er de her: Elisabeth Christensen og Camilla Rau Petersen: "Kvinder og piger med asperger - 11 fortællinger om livet med en aspergerprofil", Forlaget Pressto, 2018. Katherine Mays betseller "Wintering", som netop udkommet på dansk med titlen "Overvintring", Svane & Bilgrav, 2022 Katherine May: "The Electricity of Every Living Thing: One Woman's Walk with Asperger's", 2017. Katherine May har en hjemmeside, hvor man også kan læse mere om hendes podcast og bøger: https://katherine-may.co.uk…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Tænk på dit arbejdsliv som en mikserpult med tre spor: "Money", "Impact" og "Expression". De tre spor er de tre måder, som dit arbejde kan skabe værdi på. For dig selv (og for andre). Er dit personlige mix rigtigt, så vil sød musik opstå. Dit arbejdsliv vil swinge. Det mener Bill Burnett og Dave Evans, grundlæggerne af Standford Life Design Lab, som har skabt modellen, som du kan høre om i den her korte refleksionsepisode . For hvordan skal dit mix se ud? Du kan læse om The Maker Mix i Bill Burnett og Dave Evans bog "Designing Your Work Life: How to Thrive and Change and Find Happiness at Work" (Knopf 2020). Der findes også et gratis online worksheet med flere øvelser fra her: https://designingyour.life/wp-content/uploads/2020/04/DYWL-Workbook.pdf I episoden taler jeg også om en bog om borgerløn. Det er den hollandske historiker Rutger Bregman, som har skrevet bogen "Utopia for realister", som er udgivet på dansk på People's Press. Rutger Bregman fortæller i bogen om forsøg med borgerløn gennem de sidste 100 år – blandt andet i den canadiske by Dauphin, hvor 1.000 canadiske familier i 1973 fik, hvad der i dag svarer til 120.000 danske kroner om året over en fire år lang periode. Selv i USA blev der i 1960’erne gennemført fem større forsøg med borgerløn. Fællesnævneren for alle forsøgene har været, at de har nedbragt fattigdommen markant og forbedret de involveredes levestandarder, også efter at forsøgene sluttede. Resultaterne var faktisk så gode i USA, at den republikanske præsident Richard Nixon var et mulehår fra at gennemføre universal borgerløn i USA i 1971.…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
I en lille solo-episode, optaget i tusmørket på engen, reflekterer jeg, Line, over alt det, som jeg har lært af samtalerne i ENDELIG Mandag gennem de to første år. Og gør status over mit eget arbejdsliv... Mens lasagnen brænder på i ovnen oppe i huset! Lad os skabe håb igen ♥️
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Drømmer du også om at gå ned i tid? For at få plads til alt det, der også er vigtigt i dit liv? Så skal du høre den her episode! For du er ikke alene. Flere og flere ambitiøse, dygtige vidensarbejdere gør op med arbejdssamfundets "kontrakt" og krav om 37 timers lønnet arbejde om ugen. Ikke nødvendigvis for at arbejde mindre. Men for også at "arbejde" med noget andet. Dagens gæst er en af dem. “Der var et eller andet, der nagede mig. Der var et eller andet, jeg ikke kunne få til at gå op. Men jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var." Sofie Marie Billekop har selv været der. I et fuldtidssjob, som på overfladen var rigtig godt. Men som ikke føltes som løsningen i forhold til alt det, som hun egentlig ønskede bidrage med til verden. I dag studerer hun fænomenet "Less Work" som forsker - i en ph.d.-stilling på 25 timer om ugen ved Roskilde Universitet. Det gør hun ved at kortlægge, hvad der får vidensarbejdere til at skrue ned for lønarbejdet (til 25 timer om ugen eller mindre". Det handler om at tage magten tilbage til at definere, hvad der er det gode liv. Og om at skabe plads til at gøre den forskel, som man reelt opfatter er vigtig - for sine børn, sin kunst, sit fag og verden. Og om at tage resonans og kroppens og tilværelsens cykliske karakter alvorligt. Rigtig god fornøjelse.…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Forestil dig en arbejdsplads, hvor du selv bestemmer din arbejdstid, selv bestemmer længden på din ferie og barsel, og hvor der er ubegrænset antal sygedage, hvis dit barn bliver sygt. Den findes i Odense og hedder HR-ON. I efteråret skrev Christian Hansen, medarbejder i og medstifter af HR-ON, et opslag på LinkedIn, hvor han sagde det højt, som mange tier med: "Mit ældste barn har autisme". I opslaget roste Christian sin arbejdsplads for rammer, som gør det muligt for ham at have et godt arbejdsliv samtidig med, at han også kan være den far, som hans barn har brug for. Også når det kræver, at han to dage om ugen arbejder fra bilen på skolens parkeringsplads - og at møder kan blive rykket, fordi han aldrig kender dagen, når han løfter hovedet fra puden. Christians opslag blev opsnappet af en række medier, som bragte nyheden om den ti år gamle virksomhed med de frie rammer. Samtidig er der en historie bag Christians opslag, som ikke blev fortalt. Nemlig den særlige situation, som mange forældre er i på jobbet, når noget hjemme kræver dem - og det på tidspunkter, hvor man normalt forventes at være på sit arbejde. Og hvordan får man så et arbejdsliv til at hænge sammen? En undersøgelse fra Autismeforbundet peger på, at forældres arbejdsliv i høj grad bliver påvirkede. Kun 28 procent af dem som deltog i en undersøgelse i 2017 var ikke enten blevet fyret eller havde set andre skift i deres arbejdsliv på grund af deres families situation. Det er rigtigt mange mennesker! Ifølge tal fra Idenrigsministeriets benchmarkingenhed, så har 5 procent af alle børn i dag en diagnose. Med ADHD og autisme som de mest udbredte. REFERENCER Du finder HR-ON's medarbejdermanifest her: https://hr-on.com/medarbejdermanifest/ Christian nævner to bøger undervejs, nemlig Imran Rashid og Rikke Østergaard: "Mærkbarhed". Forlaget Indtryk og Jan Tønnesvang og Maria S. Ovesen: "Psykologisk ilt". Forlaget Klim. Bogen om Greta Thunbergs og hendes familie, som jeg nævner til sidst i min outro, hedder "Scener fra hjertet" og er udgivet på Politikens forlag. Jeg nævner også "Pårørende på job", som du finder her: https://ppjob.dk Autismeforeningens undersøgelse af ændringer i forældre til børn med autismes arbejdsliv kan du læse mere om her: https://www.autismeforening.dk/news/nyheder-2017/stress-og-isolation-er-hverdag-for-foraeldre-til-boern-med-autisme/…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
“Arbejde behøver ikke at være noget, man skal have overstået. Det kan være kilde til kæmpe stor meningsfuldhed. Men kun, hvis du ikke bliver forstyrret hele tiden.” Velkommen til Endelig Mandag til fordybelsesforkæmper Pia Hauge, forfatter til bogen "Kontorkoma. Fra støj til fordybelse i dit arbejde."…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Mange omkring mig, inklusive mig Line, går rundt med et bogprojekt i maven. Måske fordi det at skrive en bog er et sted, hvor vi kan få lidt reel fordybelse ind i vores (arbejds)liv? I den her bonus-episode til #26 benytter jeg mig af at have fordybelsesforkæmper Pia Hauge på tomandshånd til at spørge hende: Hvordan får jeg skrevet min bog? Det taler vi om blandt andet med inspiration fra Karen Blixen. Vi taler om betydningen af at gøre sig umage og om, hvordan fordybelse og det at træffe etisk rigtige beslutninger hænger sammen. Og om det at tanke op med det smukke. Og så lærer jeg, at fordybelse ikke altid kun er noget, som foregår, når man er alene. For en nærværende samtale, som den Pia og jeg har her, kan også være et effektivt redskab til at skabe fokus og udvikle nye perspektiver. Pia Hauge er forfatter til bogen "Kontorkoma. Fra støj til fordybelse i dit arbejde", som er udgivet på Akademisk Forlag. Hør også min samtale med Pia Hauge i episode #26 om kontorkoma og erfaringerne fra et fordybelseseksperiment, som Pia gennemførte på en stor kontorarbejdsplads, som gjorde folk genforelskede i deres arbejde. ❤️ Vi taler også mere om skrivetips - fra blandt andet Brené Brown og Elizabeth Gilbert. Og om, hvorfor nogle af dem handler mere om fordybelse end andre.…
E
Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv
Louises drivkraft er en kæmpe kærlighed til mennesket og en passion for blå blink og intensitet. Det har senest bragt hende til Forsvaret, hvor hun, som erhvervspsykolog, arbejder med ledelse og organisation i en kultur, som er meget anderledes end den civile verden, som hun kommer fra. Louise Dinesen har altid insisteret på at sammensætte sit eget pathwork-arbejdsliv - med andre spændende opgaver ved siden af det faste lønarbejde. Som fx at skrive bøger og være redaktør af tidsskriftet Erhvervspsykologi. "Hvis jeg selv skulle ansætte, så ville jeg ti gange hellere have en, der var der to dage om ugen, og så lavede alt muligt andet ved siden af, for så blev vedkommende ikke blind på de logikker og den kultur, som de er en del af.” Og det er generelt en arbejdsform, som er på vej frem, ser hun: “Vi vil gerne leve liv, som er forsvarlige og spændende. Og hvor arbejde ikke er et sted, som vi tager hen, men noget, som vi gør. Drevet også af en emotionel tone eller en etisk dagsorden. Vi ser, at mennesker begynde at sige op og lave nye koblinger - man læser også lige et fag på Folkeuniversitetet eller gør noget helt andet…. Det er fantastisk - og svært, også fra et ledelsesperspektiv!" Louise var gennem 16 år ansat hos Hartmanns, hvor hun som psykolog talte med tusindevis af mennesker, som var midt i et jobskifte. Og hun opdagede et mønster i, hvad vi tænker tilbage på som henholdsvis gode og dårlige jobs: "I de jobs, som var de bedste, der producerede vi mere end bare services og penge, nemlig en følelse af værdighed -og oplevede, at vi var noget værd i os selv." Medarbejdernes bekendelses har hun nu, sammen med sin skrivemakker, en bog på vej om (... som godt nok driller lidt...;-)) I den giver hun og hendes skrivemakker ordet til netop medarbejderne - og ikke til lederne: "Læringen fra medarbejderne er, at måden, hvorpå vi behandler vores gode venner, sådan skal vi også behandle hinanden i arbejdslivet. Der ville vi ikke krænke hinanden, og vi ville heller ikke lave magmisbrug. Eller sætte vores venner til at lave totalt latterlig tidsregistrering, mens de langsomt dør inden i. Vi ville tænke os om i hensynet til næstekærlighed og i kærlighed til den enkelte". "Vi putter folk ned i skemaer, i kategorier, i grøn og rød - og du skal være her fra 9-16. Ville vi sige det til vores bedste ven, hvis de kom til middag? 'Klokken halv syv skal du gå igen. Der ophører vores middagsaftale'. Det responderer krop og psyke ikke ret godt på." I episoden taler vi også om Louises beslutning om at vælge ledervejen fra - og om, hvad der stresser et passionsmenneske. (Og det er Ikke at have travlt - eller at lave podcastinterviews en sen aften). Det genkender jeg, Line, og hvorvidt du føler resonans eller ej, når Louises lukker dig ind i maskinrummet bag hendes overvejelser, kan måske give dig et praj om, hvor du selv placerer dig i forhold til Helle Hedegaard Hein s motivationsprofiler, som jeg talte med Helle om i episode 11 og episode 14. Rigtig god fornøjelse :-) MERE LOUISE Louise Dinesen er gæst hos Imran Rashid i podcasten Lægens Ord: "Om mennesker, der leder mennesker". (17. marts 2022): https://danske-podcasts.dk/podcast/laegens-ord-med-imran-rashid/om-mennesker-der-leder-mennesker-louise-dinesen Lederhjerne med Louise Dinesen og: www.lederstof.dk/ny-podcast-om-lederhjerne VI TALER OGSÅ OM Podcasten "Ledelse i virkeligheden", Forsvaret: https://open.spotify.com/show/3erSFFdGOzyf2dacm9biZP?si=2516670b4d144bdb Christian Ørsted: "Livsfarlig Ledelse", People's Press, 2013 Og om ENDELIG Mandag, episode #17, hvor jeg taler med Ib Ravn, lektor ved DPU, om Selvbestemmelsesteorien: Endelig Mandag - stof til eftertanke og bevidste arbejdsliv (libsyn.com)…
प्लेयर एफएम में आपका स्वागत है!
प्लेयर एफएम वेब को स्कैन कर रहा है उच्च गुणवत्ता वाले पॉडकास्ट आप के आनंद लेंने के लिए अभी। यह सबसे अच्छा पॉडकास्ट एप्प है और यह Android, iPhone और वेब पर काम करता है। उपकरणों में सदस्यता को सिंक करने के लिए साइनअप करें।
अपने पसंदीदा शो को ऑनलाइन प्रबंधित करने के लिए दुनिया के सर्वश्रेष्ठ पॉडकास्ट एप्प से जुड़ें और उन्हें हमारे Android और iOS एप्प पर ऑफ़लाइन चलाएं। यह मुफ़्त और आसान है!